Et ord, vi hører hele tiden
Når en hjemmeside beder dig vælge en stærk adgangskode, bliver ordet ofte stående uden forklaring. Mange af os nikker og taster noget, der ligner det, vi plejer, med et udråbstegn til sidst. Jeg har undervist voksne i digitale grundfærdigheder i mange år, og spørgsmålet kommer næsten altid: hvad er det egentlig, der gør den stærk?
Her i den mørke del af efteråret, hvor mange rydder op i indbakken og får nye apparater i huset, er det et godt tidspunkt at få styr på ordet. Jeg vil forklare det, som jeg ville gøre det ved et bord med en kop kaffe, uden fagudtryk, du skal lære udenad.
Kort sagt er en stærk adgangskode en, som er svær at gætte, og som kun bruges ét sted. Resten af denne artikel er en udpakning af de to dele, så du kan bruge dem i hverdagen uden at gøre den besværlig.
Længde slår krummelurer
Det mest overraskende for mange er, at længden betyder mere end specialtegn. En kode på otte tegn med et udråbstegn er stadig kort, og et computerprogram kan prøve mange kombinationer på meget kort tid. En lang kode giver langt flere muligheder at prøve igennem, og derfor går det markant langsommere.
Derfor anbefaler mange i dag en adgangssætning: flere almindelige ord sat sammen, som du kan se et billede af i hovedet. Fire eller fem tilfældige ord er både lettere at huske og sværere at knække end en kort kode fuld af tegn, du aldrig kan genkalde dig.
Vælg ordene selv og tilfældigt. Undgå citater, sangtekster og ordsprog, fordi sådanne vendinger er kendte og kan indgå i lister, som misbrugere prøver af.
- Lang og tilfældig slår kort og indviklet
- Fire eller fem uafhængige ord er et godt udgangspunkt
- Undgå citater, mundheld og dine egne oplysninger
Hvorfor én kode til alt er den store risiko
Den anden del af ordet stærk handler om, at koden er unik. Hvis du bruger den samme adgangskode flere steder, er du kun så sikker som det svageste sted, hvor du har brugt den. Bliver en lille hjemmeside, du næsten har glemt, udsat for et datalæk, kan koden blive prøvet af på din mail og din netbank.
Det kaldes genbrug, og det er faktisk et mere almindeligt problem end for svage koder. Du kan godt have en lang og flot kode og alligevel stå dårligt, hvis den sidder på ti forskellige konti.
Prioriter derfor rækkefølgen: først mailkontoen, fordi de fleste andre konti kan nulstilles derfra, så dine vigtigste konti, og til sidst resten. Du behøver ikke gøre det på én aften.
Hvad betyder gætbar egentlig?
Når fagfolk siger, at en kode er gætbar, tænker de ikke kun på, om en person kan gætte den. Det handler også om programmer, der prøver ordbogsord, navne, fødselsdatoer og de mest almindelige mønstre først. Din hunds navn efterfulgt af årstallet er derfor ikke så personligt, som det føles.
Små tricks som at skifte et a ud med et snabel-a hjælper kun lidt, fordi programmerne kender de udskiftninger. Det er en af grundene til, at tilfældige ord i en lang række er bedre end et kendt ord med pynt.
Tænk på det sådan: jo mere forudsigelig koden er for dig, jo mere forudsigelig er den også for andre. Ægte tilfældighed er det, der gør forskellen, og det kan en adgangskodeadministrator hjælpe med.
- Navne, datoer og kæledyr bliver prøvet først
- Kendte tegnudskiftninger giver næsten ingen ekstra beskyttelse
Skal man skifte kode hele tiden?
Mange voksne har lært, at koden skal skiftes hver tredje måned. Det råd er blevet ældre, for når vi tvinges til at skifte ofte, vælger vi ofte en lille variation af den gamle kode, og den er ikke meget sikrere. Hyppige skift kan altså gøre mere skade end gavn.
Skift i stedet kode, når der er en grund: du har mistanke om, at nogen har set den, en tjeneste har meldt om et datalæk, eller du har brugt den på et sted, du ikke længere stoler på. Så er det rigtige tidspunkt, og så skal den nye være helt anderledes.
Det giver ro i hverdagen. Du behøver ikke have en fast kalender for kodeskift, men du skal være klar til at handle, når der er et tegn på, at noget er galt.
Små vaner, der gør forskellen
Når du kender de to nøgleord, længde og unikhed, bliver resten en række små vaner. Skriv ikke dine koder på en seddel under tastaturet, men gem dem et sted, der er beskyttet. En adgangskodeadministrator husker for dig, så du kun skal huske én lang adgangssætning.
Vælg gerne selv, hvad du vil bruge, og tag dig tid til at forstå det, før du overfører alt. Start med nogle få konti, og se, om det passer til din hverdag. Det skal føles roligt, ikke som endnu en opgave.
Bed aldrig andre om at se din kode, og del den ikke i en besked. Seriøse tjenester beder ikke om den, hverken på telefon eller i en mail.
- Én lang adgangssætning til administratoren
- Unik kode til mail og netbank først
- Del aldrig koden i en besked
En stærk adgangskode er lang, tilfældig og kun brugt ét sted. Det er hele reglen, og den er nem at bruge, når du ser den som to små krav i stedet for en lang liste af tegn. Start med din mail, vælg en adgangssætning, du kan se for dig, og lad resten komme i dit eget tempo. Du behøver ikke gøre alt på én gang.
