Start med de konti, der betyder mest
Når man hører, at alle adgangskoder skal laves om, lyder det som et uoverskueligt arbejde. Det behøver det ikke være. Begynd med en lille håndfuld konti, hvor en fremmed kan gøre mest skade: din e-mail, din netbank, din mobiloperatør og de konti, hvor dine betalingsoplysninger ligger gemt. Din e-mail er den vigtigste af dem alle, fordi den bruges til at nulstille adgangen til næsten alt andet.
Sæt en halv time af på en rolig dag, og tag dem én ad gangen. Du skal ikke nå det hele på en aften. Det er bedre at få fem konti i orden og være færdig med det end at give op efter en time med femten halve forsøg. Skriv ikke adgangskoderne ned på en løs seddel, mens du arbejder. Brug i stedet hver konto som en lille opgave, du krydser af, når den er løst.
- E-mail først, fordi den åbner døren til resten
- Dernæst netbank og betalingskonti
- Så de konti, du bruger dagligt
- Resten tager du, når du alligevel logger ind
Lav en adgangskode, du kan holde ud at bruge
Længde betyder mere end tegn, der ser smarte ud. En adgangskode på mindst femten tegn, bygget af flere almindelige ord, er sværere at gætte end en kort blanding af store bogstaver, tal og tegn. Tænk på en sætning, der er din egen, men som andre ikke kan finde ud af, for eksempel tre tilfældige ord og et lille tal midt imellem.
Undgå fødselsdage, navne på børn og kæledyr, vejnavne og alt, der kan læses på dine opslag eller i dit offentlige liv. Undgå også at tilføje et tal til slut på en gammel kode, når du skal skifte. Den slags mønstre er lette at gætte for dem, der forsøger. Du behøver ikke finde på noget vildt, bare noget, der ikke hænger sammen med dig.
- Mindst femten tegn, gerne flere ord
- Ingen navne, fødselsdage eller adresser
- Ingen gamle koder med et nyt tal bagpå
Brug en ny kode til hver konto
Det er fristende at bruge den samme gode adgangskode flere steder. Problemet er, at hvis en enkelt tjeneste mister sine oplysninger, kan andre prøve den samme kombination af e-mail og kode på dine andre konti. Derfor har hver konto brug for sin egen adgangskode, især din e-mail og din netbank, som aldrig skal deles med noget andet.
Det lyder som mange koder at huske, og det er netop pointen: Du skal ikke huske dem alle. Du skal kun huske ganske få, nemlig dem du bruger til at låse din telefon op og din adgangskodehåndtering op. Resten kan du lade et værktøj huske for dig, så du kan bruge lange og tilfældige koder, uden at du selv skal kunne dem udenad.
Gem dem et sted, der er lavet til det
En adgangskodehåndtering er et program, der gemmer dine koder bag én stærk hovedkode og udfylder dem for dig, når du logger ind. Mange telefoner og browsere har en indbygget løsning, og der findes også selvstændige programmer. Vælg en, du forstår, og som du kan finde ud af at åbne igen, hvis du får ny telefon.
Hvis du foretrækker papir, kan en notesbog, der bliver hjemme i en skuffe, være et fornuftigt valg til en mindre mængde koder. Det vigtige er, at den ikke ligger fremme, og at den ikke bliver fotograferet eller sendt rundt. Gem aldrig koder i en almindelig besked til dig selv eller i et uformelt dokument på skrivebordet, hvor andre nemt kan se dem.
- Vælg ét sted, og brug det konsekvent
- Beskyt hovedkoden ekstra godt
- Skriv aldrig koder i en besked til dig selv
Skift, når der er grund til det
Du behøver ikke skifte alle koder med faste mellemrum. Skift, når du har en grund: Du har delt koden med nogen, en tjeneste har meddelt, at der er sket et brud, du har brugt den samme kode flere steder, eller du har mistanke om, at nogen har set den. Så er det tid til at lave en ny, og det gør du selv direkte på tjenestens egen side.
Når du skifter, så lav en helt ny kode og ikke en variation af den gamle. Skift først de vigtigste konti, og tag resten senere. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en besked om at skifte kode er ægte, så brug den ikke. Gå i stedet selv ind på tjenestens side, som du plejer, og skift koden derfra.
Små vaner, der gør forskellen
Når din nye ordning er på plads, handler det mest om vaner. Giv aldrig en adgangskode videre til nogen, der ringer eller skriver til dig, uanset hvem de siger, de er. Rigtige tjenester spørger ikke efter din kode. Log ud af fælles computere, og lad ikke browseren huske koder på en maskine, andre bruger.
Tag en kort runde en gang imellem. Gennemgå, hvilke konti du faktisk stadig bruger, og luk dem, du ikke længere har brug for. Hver gammel konto er en ekstra dør, du skal huske at låse. Det tager få minutter, og du får hurtigt et overblik, der gør resten af arbejdet mere roligt.
- Giv aldrig din kode til nogen, der spørger
- Log ud på fælles computere
- Luk konti, du ikke bruger mere
Gode adgangskoder handler ikke om at have en fænomenal hukommelse, men om få, tydelige valg: lange koder, en ny til hver konto og et sikkert sted at gemme dem. Start med din e-mail, tag lidt ad gangen, og skift først, når der er en grund. Så bliver tryghed en vane, der fylder meget lidt i hverdagen, og som du kan bygge videre på i dit eget tempo.
